Insekter er den nye superfood

De fleste af os bliver nok en smule skræmte over al den snak i medierne om, at vi snart skal til at spise insekter. Men det er altså fremtiden ifølge mange eksperter, og det er der flere gode grunde til. En af grundende er, at det simpelthen er rasende sundt.

Insekter indeholder Omega 3

Hvis du går den mindste smule op i kost og sundhed ved du sikkert, at de findes både gode og dårlige fedtstoffer. Her i vesten spiser vi alt for mange af de usunde mættede fedtstoffer og alt for få af de sunde umættede fedtstoffer.

En af de sidstnævnte er Omega 3, som spiller en stor rolle for blandt andet hudens sundhed, leddenes bevægelighed og en hel stribe af andre vigtige funktioner. Man mener faktisk, at mange af de helt store livsstilssygdomme i betydelig grad kan henføres til fedtsyreubalancer. Eller sagt lidt simplificeret: Hvis vi spiste lidt mindre friturefedt og lidt mere Omega 3, ville det løse en hel masse problemer.

Omega 3 ”hænger ikke på træerne” desværre. Der findes en smule i f.eks. avocado, frø og nødder, men størstedelen får vi fra fisk. Og det er faktisk den primære årsag til, at sundhedsmyndighederne gennem årene har postet millioner i kampagner for at få os til at spise mere fisk. Men fisk forbindes i stigende grad med tungmetaller og andet skidt, så hvad gør vi så?

Løsningen er at spise insekter, som også indeholder relativt store mængder Omega 3. Ikke alle insekter er lige sunde, men eksempelvis fårekyllinger er et godt bud på fremtidens superfood. Du kan evt. læse mere om dem her: https://insektorama.dk/faarekyllinger/

De røde bøffer er dømt ude

De senere år er der i stigende grad kommet fokus på, at oksestegen og de røde bøffer  – og flæskestegen for den sags skyld – faktisk ikke er særlig sund mad. Kødet indeholder generelt for mange mættede fedtsyrer, og den ernæringsmæssige profil er ikke optimal.

Husdyrproduktionen er også ekstremt miljøbelastende. Og modellen holder ganske enkelt ikke i det lange løb, når verdens befolkning vokser og flere får råd til traditionelt kød. Som med fiskene er der også en stigende tendens til, at kød indeholder stadig større mængder giftstoffer og medicinrester.

Insekter er igen løsningen. Insekt-kød har en langt sundere ernærings-profil og det er mere fedtfattigt. Insekter kan også produceres helt uden brug af giftstoffer og medicin.

Vi skal spise flere fibre

Enhver med den mindste smule respekt for egen sundhed ved, at kroppen og fordøjelsessystemet har brug for fiberrig kost, hvis alt skal fungere optimalt. Og vi spiser generelt for få fibre og for meget kød.

Men ved du hvad? Insekter består faktisk af både af kød og fibre. Insekternes ydre skelet er nemlig fiberholdigt, så hvis du spiser dem hele, får du en sund blanding, som nærmest kan sammenlignes med fisk, æg og knækbrød.

Konklusion

Hvis du vil leve sundt, skal du have nogle flere insekter i skrutten. Mange steder i verden er det hverdagskost, men der går nok nogle årtier, før vi danskere propper en hel fårekylling i munden som en naturlig ting.

Undersøgelser viser dog, at mange af os allerede nu er villige til at spise insekter, hvis bare det er godt camoufleret. Det kan f.eks. ske ved at tørre insekterne og male dem til mel, og derefter lade dem indgå som ingrediens i fødevarerne. I den danske dagligvarehandel kan man derfor i dag støde på både knækbrød, leverpostej, frikadeller og drikkevarer med insekter.

Insekterne vinder stille og roligt indpas, og det bliver spændende at følge udviklingen.