Pas godt på dine fødder

Dine fødder har ikke særlig godt af at være spærret inde i sko hele dagen. Det er indelukket og fugtigt, hvilket giver et idéelt miljø for bakterievækst. Men når man nu ikke kan gå i sandaler eller bare tæer hele året, vil du blive glad for at høre, at der findes en enormt enkel løsning.

 

Der findes nemlig én slags strømper, der en gang for alle sætter en stopper for fodsved og sure tæer, og det er bambus sokker.

 

Bambus er verdens hurtigst voksende plante, og den behøver hverken vanding, gødning eller pesticider for at gro. Alt i alt betyder det, at der kan dyrkes op mod 10 gange så meget bambus sammenlignet med bomuld. For 20 år siden opdagede man på universitetet i Beijing, hvordan man fremstiller bambusviskose, og det stod hurtigt klart, at bambussen tilføjer mange kvaliteter til stoffet.

 

Sokkerne er lavet af bløde bambusfibre, som har en virkelig god absorberingsevne. Det sikrer dig tørre og tempererede fødder hele dagen, fordi strømperne fjerner fugten fra fødderne, og fordampningsprocessen er med til at køle varme fødder ned.

 

Bambus strømper har også en helt unik antibakteriel kvalitet, som er med til at bekæmpe de bakterier, der får dine omgivelser til at gispe efter vejret, når du tager skoene af. Sokkerne er også bløde og behagelige at have på, og de bliver ikke træls eller stive efter vask. Derudover holder de imponerende godt på farven, så du slipper også for kedelige, blege strømper.

 

Du kan få sokker af bløde bambusfibre, uanset, om du foretrækker almindelige strømper eller ankelsokker, og de findes i flere flotte farver. Derfor kan du finde et par helt perfekte bambussokker, der passer til alle sko – måske lige med undtagelse af højhælede sko, hvor nylonstrømper tit er den rigtige løsning, selvom de ikke gør meget for at holde dine fødder hverken tempererede eller tørre.