Vægttab handler om kalorier

Uanset om man er ude efter et vægttab eller ønsker at tage på, så gælder det om at kigge på sit kalorieindtag.

Vægttab bliver ofte gjort til en kompliceret videnskab. Googler man “hvordan taber man sig”, finder man mange links, der beskriver, hvordan man helt præcist skal spise, enten gennem LCHF (Low Carb High Fat), stofskiftekuren, Palæo/stenalderkost osv.

Andre mener, at man kun kan tabe sig, hvis man undgår slik og kage under alle omstændigheder og husker at spise en masse proteiner i form af kylling og tun.

Det er ikke overraskende, at mange ikke aner, hvad der egentlig skal til for at tabe sig.

Men det behøver faktisk slet ikke behøver at være så svært. I modsætning til hvad mange kosteksperter prøver at fortælle dig, så handler et vægttab om to helt fundamentale ting:

  1. Kalorieindtag
  2. Kalorieforbrug

Det er ret simpelt. Har man styr på det fundamentale, har man mulighed for at tabe sig uden at leve af salat og kylling. Man kan faktisk også spise kage hver dag og stadig opnå et effektivt vægttab!

Det handler om kalorierne

De fleste ved hvad kalorier har af betydning for kroppen, men det er ikke mange, som kender til kaloriernes betydning for kroppens energibalance, og dens indflydelse på vægten.

Der er forskellige faktorer, der bestemmer det samlede energiforbrug, som kroppen forbrænder dagligt, såsom vægt, muskelmasse, fysiske aktivitetsniveau, kropstemperatur og mere.

Hvis man ønsker at tabe sig, skal man forbrænde flere kalorier, end hvad man indtager, således at man ender i et kalorieunderskud. det gælder altså om, at ens kalorieforbrug er højere end ens kalorieindtag.

For at opnå et kalorieunderskud, kan man enten:

  1. Øge kalorieforbruget
  2. Reducere kalorieindtaget
  3. Kombinere 1 og 2

Udover hvilestofskiftet, den energi der bruges til opretholde kroppens livsnødvendige processer, bestemmes kalorieforbruget bestemt ud fra hvor aktiv man er i hverdagen.

Man kan reducere kalorieindtaget ved enten at spise mindre, og/eller man kan ændr kosten ved at erstatte kalorietætte madvarer med andre produkter, som indeholder færre kalorier.

Hvis man både reducerer kalorieindtaget og øger kalorieforbruget, så vil man komme i et endnu større kalorieunderskud og dermed tabe sig yderligere.

Udregn ligevægtsindtaget

For mange vil bare det at forstå de fundamentale vægttabsregler, som beskrevet ovenfor, være nok til at kickstarte et vægttab.

Men nogle ønsker mere præcise tal på det daglige kalorieforbrug ved eksempelvis at tælle kalorier. Dermed kan man lettere måle sig frem til hvor meget/lidt, man egentlig skal spise kaloriemæssigt for at tabe sig.

Til at starte med skal man finde frem til ligevægtsindtaget. Det vil sige de antal kalorier, som man forbrænder i løbet af dagen. Hvis kalorieindtaget er på samme niveau som kalorieforbruget.

Med kalorieberegneren på Bodysmart kan du udregne dit ligevægtsindtag ud fra dit køn, alder, vægt, højde og aktivitetsniveau.

Når du kender ligevægtsindtaget, ved du hvor mange kalorier du skal indtage for at holde din vægt stabil. Hvis du går under ligevægtsindtaget taber du dig – går du over, tager du på.