Er du stadig ikke helt kommet i gang med at spise sundt, er det måske nu, du skal begynde at lave om på det. Det har nemlig sine fordele at vælge grøntsagerne frem for pizza – det gælder også når du tager på restaurant.
For det første er det jo for mange primært et spørgsmål om udseendet. Der er mange, der er kede af at veje for meget, da det går ud over deres dagligdag. De bryder sig ikke om at se på sig selv i spejlet, og tøjet i klædeskabet bliver sværere og sværere at få på.
Hvis du gerne vil af med et par af de overflødige kilo, er det måske nu, du skal i gang med at spise sundere. Det behøver ikke engang at tage lang tid at komme af med de første par kilo.
Har du pt. svært ved at bevæge dig, binde dine sko eller komme op af trapperne i din opgang uden at pruste og stønne, når du når til toppen, er det måske også et tegn på, at du skal i gang med at spise lidt sundere.
Du får meget mere energi i din krop til at bevæge dig, når du vælger at spise sundt. Og når du ikke har alle de overflødige kilo at bære rundt på mere, får du også meget mere bevægelighed ind i din hverdag, og pludselig bliver det sjovt at lave fysiske aktiviteter igen.
Sidst, men ikke mindst, kan det også gøre det meget nemmere for dig at leve et sundt liv og have et godt helbred. Du mindsker risikoen for sygdomme markant, for slet ikke at snakke om at få mange færre skavanker i din krop.
Du vil typisk også opdage, at du får meget nemmere ved at sove godt om natten, når du kommer i gang med at spise sundere. Og hvis der er noget, der er essentielt for en god og sund tilværelse, må det siges at være søvn. Så du kan starte en rigtig god og positiv spiral, hvis du bare begynder at tænke lidt over, hvad du spiser.